Søndag

Mens jeg fejer cigaretskoder op fra gaden foran hotellet hvor jeg arbejder tænker jeg på nattens fest.
Det er den her sommer det kommer til at ske, ligesom det har været alle somre siden folk begyndte at svede på diskoteker. Men den her sommer SKER det altså - den nye form for club musik (som jeg nægter at definere - jeg kan kun sige at det IKKE handler om at man som dj finder sine compilations fra 90'erne frem og så pitcher tempoet lidt op, sådan som nogen tror) brager for alvor igennem i København. Det sker fordi folk er begyndt at samles i noget der ligner en scene, fordi folk som Frederik White er seriøs omkring sine fester, fordi der går rygter om nye labels, og fordi min partner in crime James Braun, bliver den første af den nye generation af producere som slår igennem og fra nu af definerer hvordan dansemusik lyder i København. Fordi der bliver booket flere og flere udenlandske navne til fester i København og fordi folkene bag festerne er ambitiøse og ikke generte - de ved at både kvalitet og tempo skal være højt.
Jeg har nu samlet skodderne i små bunker, Mistral, Prince og Marlboro, joints og cigarskodder...
Den her sommer er der ikke længere forskel på overgrund og undergrund - alle er så pissemeget inde i hvad der sker og hvad det nyeste er at
begreberne er meningsløse. Og Kid Kishore er på DR2. DØD er i aviser og blade og... ja også DR2. Djuna Barnes har Klap Perker på sin liste
over bedste tracks fra foråret og det ene øjeblik drikker jeg champagne bag pulten med Hannah Holland (den vildeste londonette som flænsede dansegulvet i nat og fik drengene til at råbe oi! oi! oi! i kor og smide tøjet), og det næste øjeblik sorterer jeg cigaretskodder.

Af Sune