DØD

Om DØD, dit og dat.

tirsdag, juni 05, 2007

DØD + Special Guests 9. juni


DØD + Special Guests er et tilbagevendende initiativ fra DØD. En gang om måneden præsenterer vi det bedste af det bedste på Dunkel (lige ved Rådhuspladsen).

DØD + Special Guests 9. juni kl 23-05:

Tak for sidst! Det var en varm omgang, og denne gang tror vi det bliver endnu varmere. Det er den sidste omgang DØD + Special Guests inden sommerferien, og derfor har vi 8 djs plus os selv, på programmet:

Kl 23:00 - DØD
Vi varmer som sædvanlig op, og koger igennem sammen med de andre. Husk at tjekke vores nyeste mash-ups på myspace.com/doedmusik.

Kl 00:00 - Kød & Øl
DJ Kød & Øl spiller op til den perfekte grillaften, hvor obskur rock og tekno går hånd i hånd. Tjek hans kødfulde univers på myspace.com/uhcc.

Kl 00:30 - Arn Beater
Arn spiller så det gør ondt. Vi regner med blødene ørergange, eller som han selv sagde til os forleden "I ved godt jeg fucker jer op ikke?". Kom bare an! Læs mere om Arn og hans lækre cykel på myspace.com/the_evil_corp.

Kl 01:00 - Jacob Øyås
Jacob Øyås er den nye baltimore-konge af København, som han blander med bailefunk, break beats og et skud af sin fynske charme. Hør hvordan på "Bongosong Sy'fyn" på myspace.com/jacoboyas.

Kl 01:30 - Candy Crack
Aftenens første feminine indslag er Candy Crack. Hun spiller umchi umchi så drengene rødmer, og så tager hun billeder og laver trutmund på myspace.com/candyakamarie.

Kl 02:00 - Bebe
DJ Bebe er nok Københavns mest hemmelige dj. Exil-fynbo nummer 4 i aften, spiller alt fra gammel detroit til ny teknominimalisme. Vi glæder os til et set af de sjældne! Tjek hr Bebe og hans snedkeri på myspace.com/djulrikbebe.

Kl 02:30 - Liquid
DJ Liquid fra Århus BZ'erne OPP (Other Peoples Property) som er en jysk pendant til piraterne i KBH, giver den fuld skrue med de ondeste basser nord for Utrecht. Hør hvordan pirateri formidles i Jylland på myspace.com/liquidodabass.

Kl 03:00 - Frede White
Frede som står bag Yohad, er muligvis Københavns nye festborgmester. Vi tilslutter os i hvert fald det han har gang i - og det er ikke så lidt. Denne aften giver han den ghettotech og røvguitar, til der kommer bølgegang i din booty. Tjek festborgmester junior på myspace.com/billebrahe.

Kl 03:30 - Najaaraq
Aftenens anden dominatrix, er Najaaraq fra DJ duoen Ung Flugt. I den sidste tid har hun sammen med veninden Johanne, spillet sig ind i mangt et drengehjerte, og givet Delicious-pigerne en ny konkurrent. Følg konkurrencen på myspace.com/ungflugt.

Kl 04:00-? - Åben nål/forsinkelser...

Det er gratis og det bliver vildt!


Free Hit Counter